X
GO
kl-GLda-DKen-GB
Enter Title

Økonomisk uafhængighed og politisk selvstændighed.

Hvad kræver det?

 

Future Greenland 2019 er den 6. i rækken af Grønlands Erhvervs konferencer, som finder sted hvert andet år i det smukke kulturhus Katuaq i Nuuk.

Future Greenland er Grønlands største erhvervskonference med cirka 450 deltagere i engagerede debatter og sideevents. Konferencen tiltrækker en meget bred kreds af samfundsinteresserede, erhvervsvirksomheder, politikere fra Grønlands Selvstyre og landets kommuner, embedsmænd, studerende og deltagere fra Canada, Island, Færøerne, Skandinavien og andre lande.

Konferencen transmitteres live på nationalt grønlandsk tv, KNR, og det er muligt at følge med samtidigt på nettet, hvor der streames fra debatter og sideevents. Hermed understreger Grønlands Erhverv, at konferencen er åben for alle samfundsinteresserede og beslutningstagere, der vil deltage i en engageret og inspirerende debat om mål og retning for Grønlands udvikling.

Den 13. maj 2019 er Grønlands Erhverv desuden vært for en B-2-B-event på Hotel Hans Egede, hvor alle interesserede virksomheder inviteres til at deltage og knytte forbindelser til relevante netværk.

Formålet med konferencen

Formålet med konferencen er at gøre samfundsdebatten om Grønlands udvikling stærkere forankret i en fælles anerkendelse af, at vi ikke kan skabe den nødvendige økonomiske vækst uden et sundt erhvervsliv, flere private virksomheder og en større eksport.

Økonomisk vækst kræver politiske reformer, som skaber et attraktivt erhvervsklima. Lykkes det ikke, kan vi ikke betale for borgernes mange og voksende krav til velfærdssamfundet, og Grønlands politiske handlefrihed indskrænkes.

Virksomhederne, en større privat sektor, flere iværksættere og investeringer i nye erhverv som råstoffer og turisme samt infrastruktur er centrale drivkræfter i den økonomiske udvikling.

Derfor skal erhvervspolitikken have en større plads på den politiske dagsorden, og erhvervslivets allerstørste udfordring lige nu – voksende mangel på arbejdskraft – skal der findes et politisk svar på.

Grønlands Erhverv er derfor under overskriften ”Uddannelse er Grønlands vigtigste råstof” gået sammen med lærernes faglige organisation, IMAK, for at blive mere involveret i det politiske reformarbejde for at skabe en bedre folkeskole.

Vi har hårdt brug for, at mange flere børn og unge efter folkeskolen står udrustet til at gennemføre de kompetencegivende erhvervsuddannelser, som er så hårdt efterspurgte – både i virksomhederne og i vigtige samfundsfunktioner i den offentlige sektor.

Foruden uddannelsestemaet lægger konferencens titel op til at diskutere, hvad politikerne, erhvervslivet og andre vigtige aktører sammen kan gøre for at realisere Grønlands ambition om større økonomisk uafhængighed.

En meget stærkere national økonomi er efter Grønlands Erhvervs opfattelse den helt grundlæggende forudsætning for at opnå større politisk selvstændighed, både som der allerede gives mulighed for inden for Selvstyrets rammer i dag, og ikke mindst hvis en vision om Grønland som et uafhængigt land skal virkeliggøres.

Hvad betyder ordene økonomisk uafhængighed og politisk selvstændighed egentlig?

Hvad er økonomisk uafhængighed i en stadig mere globaliseret verden, hvor alle landes handel med varer og serviceydelser og arbejdskraftens voksende bevægelighed gør alle afhængige af alle, og giganterne på internettet overskrider alle grænser? Hvilken økonomisk vækst skal der til, for at Landskassen kan klare sig uden økonomiske tilskud udefra? Hvor stort er velfærdsgabet med og uden bloktilskud? Hvor meget dygtigere og flittigere skal vil alle sammen være? Hvilke betingelser vil udenlandske investorer stille, hvis de skal påtage sig kommercielle risici?

Hvad er politisk selvstændighed, hvis man ikke kan klare sig selv økonomisk? Hvad er selvstændighed i en verden af forskellige regionale, nationale sikkerhedspolitiske og handelspolitiske interesser og alliancer? Hvor finder Grønland fodfæste der med sit enorme landareal, store uudnyttede ressourcer og få mennesker? Hvordan finder vi de rigtige samarbejdspartnere, og hvilke alliancer skal vi knytte os til? Er Rigsfællesskabet ude eller inde, når man taler om politisk selvstændighed?

Begreberne flimrer uden klarhed i den offentlige debat, og selv hvis vi kan blive nogenlunde enige om, hvad ordene betyder, hvad kræver det så helt konkret for, at Grønland en dag kan erklære sig økonomisk uafhængig og politisk selvstændig?

Valget af titlen for Future Greenland 2019 åbner med disse spørgsmål for en debat om en stribe temaer og problemstillinger – en debat, der ikke kan være mere højaktuel end netop nu.

Det er en vigtig debat, som Grønlands Erhverv på vegne af mange grønlandske virksomheder selv ønsker at deltage i, og det er en debat, som vi sammen med andre interesserede ønsker styrke med Future Greenland 2019, fordi vi har brug for, at så mange som muligt blander sig i diskussionen om, hvordan vi sammen skaber Grønlands fremtid.

Dermed markerer vi igen med Future Greenland 2019, at erhvervslivets vilkår ikke kan ses adskilt fra den brede samfundsudvikling, men at alle de politiske reformovervejelser og bl.a. nedsættelsen af en forfatningskommission griber ind i virksomhedernes hverdag. Og det handler om virksomhedernes fremtidige rammebetingelser.

Konferencens indhold

Dag 1 den 14. maj vil handle om begrebet politisk selvstændighed.

Hvilke politiske tanker ligger bag ambitionen om Grønland som selvstændigt land? Hvor langt er der fra Grønlands politiske handlefrihed i dag inden for selvstyreloven til løsrivelse fra Rigsfællesskabet og etablering af en selvstændig stat med egen forfatning?

Hvilke modeller er mulige på en vej fra selvstyre til selvstændig stat? Hvad betyder begreberne, f.eks. ”free association”?

Hvad er Grønlands nuværende sikkerhedspolitiske fundament i fællesskabet med Danmark og under NATO´s beskyttelse? Hvad bliver den sikkerhedspolitiske doktrin i et selvstændigt Grønland? Hvem skal tage sig af og betale for forsvarets nuværende civile opgaver?

Hvordan skal Grønland opbygge de samfundsinstitutioner, som et selvstændigt land kræver? Kan vi kopiere andre landes forvaltningsstrukturer, eller skal der andre løsninger til? Er befolkningen stor nok til at løse alle de opgaver, en stat skal udføre? Hvor stor bliver den offentlige sektor?

Dag 2 den 15. maj vil handle om økonomisk uafhængighed.

Grønland har rige ressourcer i havet og undergrunden og et stort potentiale som turistdestination. Fiskeriet er effektivt og skaber store indtægter for samfundet, men den ensidige afhængighed fiskerieksport skal suppleres af indtægter fra turisme og eksport af råstoffer m.v. Afhængigheden af eksport og behovet for import af forbrugsvarer, brændstoffer, maskiner, byggematerialer mv. gør Grønlands økonomi åben og sårbar over for internationale konjunkturudsving.

Udvikling af nye erhverv, f.eks. i råstof- og turismesektoren, kræver udenlandsk kapital, kompetence og arbejdskraft, og uddannelsesniveauet i den hjemlige arbejdsstyrke, hvor 2/3 ikke har en kompetencegivende erhvervsuddannelse, skal løftes markant. Ellers bliver de lokale virksomheder og landets borgere blot tilskuere til udviklingen.