X
GO
kl-GLda-DKen-GB
Enter Title

September 2020

 

Future Greenland 2021

 

Katuaq, Nuuk den 18. og 19. maj

En ny vækstdagsorden:

Hvad skal der til – fra visioner til handling?

 

Future Greenland 2021

 

”Future Greenland 2021” er den 7. i rækken af Grønlands Erhvervs konferencer, som finder sted hvert andet år i det smukke kulturhus Katuaq i Nuuk.

Det er Grønlands største erhvervskonference, som igen i 2019 trak fulde huse med over 400 deltagere i engagerede debatter og workshops under konferencetitlen ”Økonomisk uafhængighed og politisk selvstændighed” Hvad kræver det?”

”Future Greenland” tiltrækker en meget bred kreds af samfundsinteresserede, erhvervsvirksomheder, politikere fra Selvstyret og kommunerne, embedsmænd, studerende m.fl. samt deltagere fra Canada, USA, Island, Færøerne, Skandinavien og andre lande.

Konferencen får stor mediebevågenhed, og det er muligt at følge med samtidigt på nettet, hvor der streames fra debatter og sideevents. Hermed ønsker Grønlands Erhverv at understrege, at konferencen er åben for alle samfundsinteresserede og beslutningstagere, der vil deltage i en engageret og inspirerende debat om mål og retning for Grønlands udvikling.

Den 17. maj 2021 er Grønlands Erhverv desuden vært for en B-2-B-event på Hotel Hans Egede, hvor alle interesserede virksomheder inviteres til at deltage og knytte forbindelser til relevante netværk.

Et endeligt program for konferencen og B-2-B-event offentliggøres 16. november 2020 på www.futuregreenland.gl. Her finder man også dokumentation fra tidligere konferencer og B-2-B-events samt praktiske oplysninger.

Der åbnes for tilmelding samme dag, som programmerne offentliggøres, men sæt allerede nu kryds i kalenderen den 17. maj til B-2-B-eventen og den 18. og 19. maj 2021 til Future Greenland konferencen. Grønlands Erhverv vil løbende informere om konferencens temaer og oplægsholdere.

 

Formålet

En ny vækstdagsorden: Hvad skal der til – fra visioner til handling?

Med dette store spørgsmål som overskrift for konferencen i 2021 ønsker Grønlands Erhverv, at deltagerne kommer med så konkrete svar som muligt på, hvad de politiske beslutningstagere og erhvervslivet her og nu skal gøre sammen for at opnå konkrete, målbare resultater: Flere driftige virksomheder, en voksende privat erhvervssektor og ikke mindst fremvæksten af nye virksomheder inden for turisme- og råstofsektoren.

Vi har forhåbentlig det værste af coronakrisen bag os og med den endnu et vidnesbyrd om, hvor sårbar Grønlands økonomi er med den næsten ensidige afhængighed af fiskeriet. Konferencen vil se fremad og fokusere på de helt nye muligheder foran os, hvor bl.a. nye lufthavne skal åbne Grønland endnu mere for verden omkring os. Det handler om at skabe ny interesse for investeringer ikke blot i eksisterende erhverv, men også i bl.a. turisme og råstoffer: Hvad er strategierne, målene og ikke mindst handlingsplanerne?

Vejen mod disse mål handler på den ene side om at sikre gode, stabile og gennemskuelige politiske rammebetingelser, der gør det attraktivt at investere i Grønland. Investorerne skal have tillid til Grønland. Derudover handler det om en mere tidssvarende erhvervs- og skattelovgivning, et velfungerende uddannelsessystem m.v.

På den anden side skal investorernes og virksomhedernes kvittering for de gode betingelser være investeringer i nye erhvervsaktiviteter, der gør samfundet mindre økonomisk sårbart, og som skaber flere arbejdspladser og flere skatteindtægter, så vi kan betale for det offentlige serviceniveau, vi ønsker os.

 

Temaerne

Konferencen vil med følgende overordnede temaer søge at besvare, hvad det kræver at gøre en ny vækstdagsorden til virkelighed:

Forfatning – Rigsfællesskab – Sikkerhed: Indflydelse på erhvervsmulighederne

Et stort tema på Future Greenland konferencen i 2019 handlede om vores internationale samarbejdspartnere i Nordamerika og EU i lyset af en ny sikkerhedspolitisk dagsorden. Med reference til den grønlandske forfatningskommissions arbejde og den generelle sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis, vil konferencen i 2021 se nærmere på, hvordan det påvirker forholdet mellem Grønland og Danmark i Rigsfællesskabet. Siden konferencen i maj 2019 er Grønland havnet på de globale medieforsider: Hvordan påvirker den fornyede interesse for Grønland investorernes syn på Grønland; ser vi ind i scenarier med flere erhvervsmuligheder eller begrænsninger?

Hvordan bliver nye lufthavne til nye erhvervsmuligheder inden for bl.a. turisme og råstoffer?

Grønlands største anlægsprojekt på 3,2 mia. kr. blev med en økonomisk håndsrækning fra den danske stat igangsat i 2019, og i 2023 åbner to nye internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Den tid går hurtigt, og det store spørgsmål er så, hvem der gør hvad, så vi er klar til at udnytte den markante forbedring af infrastrukturen til at virkeliggøre planerne for bl.a. mere turisme og råstofudvinding.

Derfor bliver centrale spørgsmål på konferencen, hvem der er i gang med eller planlægger at investere. Hvad er forventningerne til de nye muligheder, som den nye infrastruktur skaber? Og hvordan kan Naalakkersuisut sammen med Inatsisartut gøre det attraktivt at investere i nye erhverv? Har vi et iværksættermiljø, der kan se og tør investere i nye muligheder? Er vores lovgivning og investeringsvilkår tidssvarende og konkurrencedygtige med andre lande? Hvilke potentialer og bekymringer giver investorerne udtryk for, når de overvejer at vælge Grønland frem for andre lande?

Arbejdskraften – uddannelse – de unge

Virksomhedernes allerstørste udfordring lige nu er en voksende mangel på arbejdskraft. Den offentlige sektor, som allerede nu beskæftiger 40 % af arbejdsstyrken, bliver fortsat større og øger konkurrencen med den private sektor om kvalificeret arbejdskraft.

Hvis visionen om en stærkere og mindre sårbar økonomi skal blive en realitet, kræver det en markant større privat sektor med flere virksomheder i nye erhvervssektorer. Den vision forbliver en illusion, hvis arbejdskraften og kompetencerne ikke er tilstede, og hvis den offentlige sektor fortsætter sin vækst uden de nødvendige reformer.

Grønlands Erhverv peger her og nu på lempeligere betingelser for rekruttering af arbejdskraft både i og uden for EU, ellers går hjulene i stå. Men det er ikke nok: Den eneste bæredygtige løsning er, at en meget større andel af den lokale arbejdsstyrke opnår de nødvendige kvalifikationer gennem uddannelsesforløbet. Ellers bliver befolkningen tilskuere til udviklingen.

Derfor kæmper Grønlands Erhverv sammen med IMAK, skolelærernes organisation, under overskriften ”Uddannelse er Grønlands vigtigste råstof” for en bedre folkeskole, som er selve forudsætningen for at komme videre med en kompetencegivende erhvervsuddannelse.

Derfor vil Future Greenland konferencen igen i 2021 sætte skolen, uddannelse og rekruttering af arbejdskraft højt på dagsordenen. Erhvervsudvikling er ikke en mulighed uden nok kvalificeret arbejdskraft. Hvordan forløses det kolossale potentiale i en bedre uddannet arbejdsstyrke? Hvordan løftes kvalitet og output i hele uddannelsessystemet?

 

Hvad vil vi opnå med konferencen?

Grønlands Erhverv ønsker at konferencen gør samfundsdebatten om Grønlands udvikling stærkere forankret i en fælles anerkendelse af, at vi ikke kan skabe den nødvendige økonomiske vækst uden et sundt erhvervsliv, flere private virksomheder og en større eksport. Den debat kræver bred involvering af mange organisationer og aktører i samfundet.

En vækstdagsorden kræver politiske reformer, som skaber et attraktivt erhvervsklima. Lykkes det ikke, kan vi ikke betale for borgernes mange og voksende krav til velfærdssamfundet, og Grønlands politiske handlefrihed indskrænkes. Grønlands Erhverv arbejder for at give erhvervspolitikken bedre plads i den politiske debat, hvor ”velfærdspolitikken” og befolkningens ønsker om bedre og mere service fra den offentlige sektor ofte får overtaget på bekostning af diskussionen om, hvor pengene skal komme fra.

Uden de rigtige politiske rammebetingelser kan vi ikke fremavle investeringslyst og foretagsomhed. Og solide partnerskaber og samarbejde mellem grønlandske og udenlandske virksomheder skal sikre adgang til den kapacitet og kompetence, der ikke kan skaffes lokalt. Det udsyn mod verden er også et vigtigt mål for konferencen, og derfor inviterer Grønlands Erhverv også i 2021 flere af de aktører, der kan se de gensidige fordele i et tættere samarbejde med Grønland – politisk såvel som erhvervsmæssigt.

 

Konferencens indhold

Dag 1 tirsdag den 18. maj indledes med temaerne Forfatning – Rigsfællesskab – Sikkerhed: Indflydelse på erhvervsmulighederne samt Hvordan bliver nye lufthavne til nye erhvervsmuligheder inden for bl.a. turisme og råstoffer?

Dag 2 onsdag den 19. maj fortsætter med Hvordan bliver nye lufthavne til nye erhvervsmuligheder inden for bl.a. turisme og råstoffer? og afslutter med krumtappen i den arbejdsmarkedspolitiske udfordring: Arbejdskraften – uddannelse – de unge

Med afsæt i en række plenumoplæg arrangeres hver konference dag 4 sideevents, hvor konferencedeltagerne får mulighed for at komme i dybden med flere af de rejste spørgsmål.

 

Oplægsholdere

Grønlands Erhverv inviterer en række spændende oplægsholdere til både plenum og sideevents, som vil blive nærmere præsenteret i forbindelse med programudviklingen.

Formatet for de to konferencedage er plenumoplæg og debatter i salen og paneler - og med ca. 8 sideevents fordelt på eftermiddagene efter samme model som i 2019. Konferencesproget er med oplæg på både grønlandsk, dansk og engelsk, og der er simultantolkning.

Konferencen styres i et parløb på scenen af konferenciererne Martin Breum og Ulla Lynge.